Vi gør juraen enkel og forståelig
Hos Borch gør vi det komplekse simpelt og arbejder altid for den mest enkle løsning, der dækker dine behov.
Om Borch
Vi er tæt på dig
og dit lokalsamfund
Hos Borch har du altid
din advokat tæt på livet.
Det er din garanti for
tryghed i hverdagen.
Vores historie
Borch Advokater har rødder helt tilbage til 1892, hvor sagfører Johannes Lacoppidan-Petersen grundlagde firmaet i hjertet af Svendborg. Gennem årene har vi været en central del af byens erhvervsliv og lokalpolitik, bl.a. med bidrag til etableringen af “Rederiet A.P. Møller” og opførelsen af Svendborg bibliotek. Firmaet har igennem tiden gennemgået flere generationsskifte, og i dag bæres historien videre af vores tre partnere, som alle har et stærkt lokalt engagement. På trods af over 130 års udvikling har vi bevaret vores kerneværdier og vores fokus på personlige relationer og støtte til de lokalsamfund, som vi er en del af.
Vores formål
For os er det en hjertesag at være hele mennesker. Vi ønsker at gøre en positiv forskel for medarbejder, klienter og det lokalsamfund, vi opererer i, igennem stærke og langvarige relationer.
“Vi er drevet af at skabe en kultur, der omfavner og udvikler hele mennesker.”
Vores vision
Vi er overbeviste om, at når vi investerer i og styrker de fællesskaber, vi er en del af, så bidrager vi til bæredygtige lokalsamfund. Vi er forpligtet til denne vision, fordi vi tror på, at et stærkt lokalsamfund er rygraden for vores egen og vores klienters succes.
“Vores vision er at skabe stærke bæredygtige lokalsamfund.”
Vores mission
Vi forstår, at jura kan virke indviklet og overvældende, og vi går på arbejde hver dag for at forvandle denne kompleksitet til klarhed og ro. Vores arbejde er mere end blot juridisk rådgivning – det er en forpligtelse til at gøre en reel forskel i dit liv og i din hverdag.
“Vores vigtigste opgave er at give vores klienter tryghed i hverdagen.”
Hos Borch Advokater bærer vi ærekærheden som et kendetegn for den høje standard, vi sætter til vores arbejde og hinanden. Vi agerer med en dyb respekt for vores faglige stolthed og vores klienters tillid.
Vi sikrer altid, at vores arbejde er fuldt ud gennemarbejdet og kvalitetssikret internt, hvis nødvendigt. Denne omhu er kernen i vores professionalisme.
Vi handler altid ærligt og ærekært med udgangspunkt i egne kompetencer. Hvis ikke vi er de bedste til opgaven, henviser vi klienten videre – vores troværdighed og klientens bedste er vores førsteprioritet.
Vi værner om vores integritet – for når ærekærhed afspejles i hver handling og beslutning, vi tager, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i.
Hos Borch Advokater er nysgerrigheden en del af vores identitet. Vi er ikke kun dygtige jurister, men også hele mennesker, som er nysgerrige på andre mennesker og bevægelserne i det samfund, vi lever i.
Vi higer konstant efter ny viden, og vi ønsker at skabe stærke relationer og få dybere indsigt i de sager og mennesker, vi arbejder med.
Vores dybe interesse og aktive rolle i lokalsamfundet er fundamentet for vores arbejde. Et stærkt lokalsamfund bidrager til succes både for vores klienter og for os selv.
Vi er videbegærlige af natur – for når vores nysgerrighed driver os til at forstå de nuancer, der gør en forskel for klienten og deres hverdag, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i.
Hos Borch Advokater er frihed en kerneværdi, der afspejler sig i den måde, som vi arbejder på. Vi tror på, at en fleksibel arbejdsdag med frihed under ansvar skaber en stærkere følelse af ejerskab og giver rum til både faglig og personlig udvikling.
Vores kultur er uformel og præget af åbenhed, hvor alle skal føle sig værdsatte og med friheden til at udtrykke deres personlighed og holdninger.
Vi har en åben-dør-kultur med fri sparring på alle niveauer, hvilket styrker vores samarbejde og sammenhold.
For os er det en hjertesag at være hele mennesker – for når vi er empatiske og plejer stærke og langvarige relationer med hinanden og vores klienter, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i.
Hos Borch Advokater er vi pragmatiske i vores tilgang til juraen. Vi er objektive og realistiske i vores rådgivning.
Vi er forretningsvante og lægger stor vægt på det praktisk gennemførlige med fokus på tid og omkostninger. Vi gør det komplekse enkelt og arbejder altid for den mest simple løsning, der matcher klientens behov.
Vi forstår vigtigheden af at balancere vores juridiske kompetencer med forretningsmæssig forståelse i en hektisk hverdag, hvilket gør os til mere end blot juridiske rådgivere – men til fortrolige sparringspartnere.
For os er forståelse af den enkelte klient afgørende for vores samarbejde – for når vi arbejder med – og ikke for – vores klienter, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i.
Hos Borch Advokater hylder vi holdspil i og på tværs af alle vores kontorer. Sammenhold og samarbejde er kernen i alt, hvad vi gør.
For os er inklusion ikke bare et ord, det er handling. Vi er åbne overfor forskellige holdninger og synspunkter, som skaber et stærkere og mere involverende fællesskab.
Vi tror på, at alle har en væsentlig rolle og andel i det, vi opnår sammen. Vi bygger ikke blot et firma – vi bygger et fællesskab, hvor hver enkelt bidrager til helheden.
Vores sammenhold er tæt – for når vi støtter hinanden og agerer som ét hold, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i.
Vi gør juraen enkel og forståelig
Hos Borch gør vi det komplekse simpelt og arbejder altid for den mest enkle løsning, der dækker dine behov.
Vi er tæt på lokalsamfundet
Hos Borch er vi ikke kun dygtige jurister. Vi er hele mennesker med fingeren på pulsen – særligt i dit lokalsamfund.
Vi dyrker den personlige relation
Hos Borch tror vi på, at stærke relationer er en forudsætning for et trygt og tillidsfuldt samarbejde i mange år frem.
Kom tæt på Katrine
Katrine har formået at forene sin karriere som advokat med familielivet, takket være en arbejdsplads, der omfavner og udvikler det hele menneske. Se Katrines historie om, hvordan det er muligt for hende at være både en engageret mor og en dygtig advokat.