Menu
Borch Advokater A/S Østre Havnevej 2. 4 sal, 5700 Svendborg Telefon: +45 62 21 01 01 CVR-nr. 29414610 post@borch-advokater.dk

Bliv en del af teamet

Vi er drevet af at skabe
en kultur, der omfavner og
udvikler hele mennesker.

Læs mere om, hvad der driver os

Vores kernefortælling

Kom tæt på os

Vores hverdag handler om mere end juraen – den handler om mennesker – både inden for og uden for vores kontorer.

Vi tror på, at stærke relationer og en personlig tilgang kan gøre en markant forskel i vores klienters liv og i de udfordringer, som de står overfor.

Vi skaber tryghed ikke kun gennem vores juridiske ekspertise, men også gennem vores forståelse og engagement i de mennesker og lokale samfund på Fyn, som vi er en del af.

Bliv en del teamet og hjælp os med at komme ‘Tæt på livet’, og tæt på de mennesker og historier, der giver vores arbejde mening.

Læs mere om os 

Kom tæt på Katrine 

Katrine har formået at forene sin karriere som advokat med familielivet, takket være en arbejdsplads, der omfavner og udvikler det hele menneske. Læs Katrines historie om, hvordan det muligt for hende at være både en engageret mor og en dygtig advokat. 

Kom tæt på Katrine 

Vores værdier

01

Vi er ærekære

Hos Borch Advokater bærer vi ærekærheden som et kendetegn for den høje standard, vi sætter til vores arbejde og hinanden. Vi agerer med en dyb respekt for vores faglige stolthed og vores klienters tillid. 

Vi sikrer altid, at vores arbejde er fuldt ud gennemarbejdet og kvalitetssikret internt, hvis nødvendigt. Denne omhu er kernen i vores professionalisme. 

Vi handler altid ærligt og ærekært med udgangspunkt i egne kompetencer. Hvis ikke vi er de bedste til opgaven, henviser vi klienten videre – vores troværdighed og klientens bedste er vores førsteprioritet. 

Vi værner om vores integritet – for når ærekærhed afspejles i hver handling og beslutning, vi tager, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i.  

02

Vi er nysgerrige

Hos Borch Advokater er nysgerrigheden en del af vores identitet. Vi er ikke kun dygtige jurister, men også hele mennesker, som er nysgerrige på andre mennesker og bevægelserne i det samfund, vi lever i. 

Vi higer konstant efter ny viden, og vi ønsker at skabe stærke relationer og få dybere indsigt i de sager og mennesker, vi arbejder med. 

Vores dybe interesse og aktive rolle i lokalsamfundet er fundamentet for vores arbejde. Et stærkt lokalsamfund bidrager til succes både for vores klienter og for os selv. 

Vi er videbegærlige af natur – for når vores nysgerrighed driver os til at forstå de nuancer, der gør en forskel for klienten og deres hverdag, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i. 

03

Vi er frie

Hos Borch Advokater er frihed en kerneværdi, der afspejler sig i den måde, som vi arbejder på. Vi tror på, at en fleksibel arbejdsdag med frihed under ansvar skaber en stærkere følelse af ejerskab og giver rum til både faglig og personlig udvikling. 

Vores kultur er uformel og præget af åbenhed, hvor alle skal føle sig værdsatte og med friheden til at udtrykke deres personlighed og holdninger. 

Vi har en åben-dør-kultur med fri sparring på alle niveauer, hvilket styrker vores samarbejde og sammenhold. 

For os er det en hjertesag at være hele mennesker – for når vi er empatiske og plejer stærke og langvarige relationer med hinanden og vores klienter, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i. 

04

Vi er pragmatiske

Hos Borch Advokater er vi pragmatiske i vores tilgang til juraen. Vi er objektive og realistiske i vores rådgivning. 

Vi er forretningsvante og lægger stor vægt på det praktisk gennemførlige med fokus på tid og omkostninger. Vi gør det komplekse enkelt og arbejder altid for den mest simple løsning, der matcher klientens behov. 

Vi forstår vigtigheden af at balancere vores juridiske kompetencer med forretningsmæssig forståelse i en hektisk hverdag, hvilket gør os til mere end blot juridiske rådgivere – men til fortrolige sparringspartnere. 

For os er forståelse af den enkelte klient afgørende for vores samarbejde – for når vi arbejder med – og ikke for – vores klienter, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i. 

05

Vi er holdspillere

Hos Borch Advokater hylder vi holdspil i og på tværs af alle vores kontorer. Sammenhold og samarbejde er kernen i alt, hvad vi gør. 

For os er inklusion ikke bare et ord, det er handling. Vi er åbne overfor forskellige holdninger og synspunkter, som skaber et stærkere og mere involverende fællesskab. 

Vi tror på, at alle har en væsentlig rolle og andel i det, vi opnår sammen. Vi bygger ikke blot et firma – vi bygger et fællesskab, hvor hver enkelt bidrager til helheden. 

Vores sammenhold er tæt – for når vi støtter hinanden og agerer som ét hold, gør vi en positiv forskel for mennesker og det lokalsamfund, vi opererer i. 

Partner, Advokat (L)

Henrik Dalegaard

Som dedikeret advokat og partner hos Borch Advokater leder Henrik teamet for privatret. Henrik har specialiseret sig i fast ejendom, dødsbobehandling, arv og generationsskifte. Med en lang karriere i advokatbranchen – dog med en kort periode som direktør i en ejendomskoncern – er Henrik drevet af en alsidig arbejdsdag, hvor der er mulighed for at gøre en reel forskel for mennesker. Ud over hans advokatarbejde, besidder Henrik betydelig bestyrelseserfaring, herunder fra sin rolle som bestyrelsesformand i en lokal forsikringsforening med 18.000 medlemmer.

Kontakt Henrik

+45 91 89 24 84 hd@borch-advokater.dk

Partner, Advokat (L)

Mød partner og specialist i privatret (L) Henrik Dalegaard