Menu
Borch Advokater A/S Østre Havnevej 2. 4 sal, 5700 Svendborg Telefon: +45 62 21 01 01 CVR-nr. 29414610 post@borch-advokater.dk

Kom tæt på Alexander

Et nyt år bringer nye muligheder, og hos Borch starter vi 2025 med en spændende nyhed: Vi har fået vores første CFO! Det er en funktion, vi længe har kunnet mærke behovet for, og med Alexander ombord ser vi frem til at styrke vores fokus på økonomi, drift og struktur.

Min opgave er at skabe rammerne, så vi alle kan præstere bedst muligt – uden at miste glæden ved arbejdet.

Velkommen Alexander

Et nyt år bringer nye muligheder, og hos Borch starter vi 2025 med en spændende nyhed: Vi har fået vores første CFO! Det er en funktion, vi længe har kunnet mærke behovet for, og med Alexander ombord ser vi frem til at styrke vores fokus på økonomi, drift og struktur.

Alexander er oprindeligt fra Svendborg, men har stærke familiære rødder til Ærø, hvor han også tilbragte en stor del af sin barndom, inden han startede på Svendborg Handelsgymnasium i 2009. I dag bor han i Odense med sin hustru Mette og deres to små børn. Når han ikke er travlt optaget af tal og strategier, bruger han sin tid på familie, venner og husrenovering – og en gang imellem sniger der sig også en omgang padel eller en tur på racercyklen i kalenderen.

 

Alexanders baggrund og funktion

Med en kandidatgrad i International Business and Law fra Syddansk Universitet, og en solid baggrund inden for projektledelse, data og analyser bringer han nye perspektiver og kompetencer til bordet.

”Økonomi, drift og struktur bliver mine fokusområder,” forklarer Alexander. ”Min rolle handler om at frigøre ressourcer, så mine kolleger kan fokusere på det, de er bedst til – og gøre det med overskud.”

Som CFO er Alexander også manden, der skal holde styr på tallene og sikre, at driften kører optimalt. Det betyder, at han til tider kan blive opfattet som den, der stiller spørgsmål til og udfordrer vante arbejdsgange. Men for Alexander handler det ikke om at gå rundt med løftet pegefinger – det handler om at skabe struktur og overblik, så vi sammen kan arbejde smartere og have overskud til det, der virkelig betyder noget.

”Min opgave er at skabe rammerne, så vi alle kan præstere bedst muligt – uden at miste glæden ved arbejdet. Jeg ved godt, at det nogle gange kan føles som om, jeg ‘strammer skruen’, men jeg ser først og fremmest mig selv som en kollega. Jeg er her for at hjælpe og spille mine kollegaer hos Borch gode, ikke for at gøre tingene sværere for nogen”, forklarer han.

En god start

Alexander kalder selv sit første møde med Borch atypisk i forhold til hvad han ellers har prøvet: “Det betyder meget for mig, at de har valgt at tro på mig som menneske fremfor at lægge vægt på omfattende tests, som jeg ellers har oplevet i tidligere rekrutteringsprocesser. Det viser tillid og siger meget om deres evne til at se hele mennesket og være tro mod deres mavefornemmelse – noget, jeg ikke har oplevet på samme måde før.”

Selvom Alexander kun lige er startet, føler han sig godt taget imod: ”Alle har taget varmt imod mig, og jeg oplever et virkelig godt sammenhold og godt humør. Jeg glæder mig til at blive en rigtig del af teamet”.
Vi er glade for at have fået Alexander med ombord, og er sikre på, at han er den helt rigtige tilføjelse til team Borch.

Fortsæt læsningen

Se alle nyheder

01

2024 hos Borch Advokater: Et år tæt på livet

2024 har været et år, hvor vi har haft fart på. Vi har som virksomhed taget store skridt i vores ambition om at være en nærværende og engageret samarbejdspartner, der gør jura tilgængelig og relevant for vores klienter.

02

Et nyt kapitel i Nyborg

Vi sætter ind for at skabe en reel og vedvarende tilstedeværelse i Nyborg, der gavner både vores medarbejdere og klienter. Fra december 2024 kan vi byde velkommen i vores nye lokaler på Baggersgade 3.

03

Gode råd til handel over grænser

International handel åbner for spændende muligheder, men det kan også være en kompleks proces med juridiske og praktiske udfordringer. Få vores gode råd til, hvad du skal være opmærksom på ved handel over grænser.