For mange virksomheder fungerer hverdagen glimrende. Ejerne er enige, beslutningerne træffes hurtigt, og samarbejdet bygger på tillid og sund fornuft. I den situation kan selskabsretlige forhold let glide i baggrunden.

Udfordringen er bare, at det ofte først er når noget ændrer sig, at manglerne bliver synlige. Det kan være ved uenighed mellem ejere, sygdom, exit, generationsskifte – eller når banken, revisor eller myndighederne stiller spørgsmål.

Derfor giver det god mening med jævne mellemrum at stoppe op og spørge:
Har vi egentlig styr på selskabet – også selskabsretligt?

Et naturligt sted at begynde er selskabets ejer- og ledelsesforhold. Er oplysningerne i CVR korrekte, eller er der sket ændringer i fx direktion, bestyrelse, tegningsregel eller ejerandele, som endnu ikke er registreret?

Et område, der ofte giver anledning til misforståelser, er ejerbogen. Mange virksomheder forveksler ejerbogen med registreringen af reelle ejere i CVR – men det er to forskellige ting. Ejerbogen skal føres løbende og give et klart overblik over, hvem der ejer hvad, og hvilke stemmerettigheder der er knyttet til kapitalandelene. Ansvar for ejerbogen ligger hos selskabets ledelse.

Derudover bør en eventuel ejeraftale løbende vurderes. Ejeraftaler bliver ofte nedprioriteret i fredstid, men de er afgørende, hvis der opstår uenighed mellem ejerne, eller hvis en ejer ønsker at træde ud. Vedtægterne kan sjældent stå alene.

I mange ejerledede virksomheder træffes beslutninger hurtigt og uformelt. Det kan fungere i praksis, men selskabsretligt er det ikke altid tilstrækkeligt.

Selskabsloven stiller krav om, at væsentlige beslutninger træffes formelt på generalforsamlingen, dokumenteres korrekt og registreres rettidigt. Uformelle aftaler mellem ejerne kan ikke erstatte de lovpligtige procedurer og kan i værste fald vise sig uden retsvirkning.

Et tredje område, som mange virksomheder med fordel kan genbesøge, er selskabets kapitalforhold. Har virksomheden haft et udfordrende år, kan det være relevant at vurdere, om kapitalberedskabet fortsat er tilstrækkeligt.

Beslutninger om kapitalforhøjelse, kapitalnedsættelse eller udlodning kræver ikke kun økonomisk omtanke, men også korrekt selskabsretlig håndtering. Her bliver formalia ofte overset.

Manglende styring af selskabsretlige forhold kan få betydelige konsekvenser. Det kan føre til påbud fra Erhvervsstyrelsen, bødeansvar for ledelsen eller i værste fald tvangsopløsning. Samtidig øger uklare ejerforhold risikoen for konflikter mellem ejerne – med tab af tid, samarbejde og værdi til følge.

Et selskabsretligt eftersyn er ikke et udtryk for mistillid, men for rettidig omhu og god selskabsledelse. Det giver overblik og reducerer risiko – også når virksomheden bliver udfordret.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed har styr på de selskabsretlige forhold, gennemgår vi det gerne sammen med dig.

Bliv ringet op – så tager vi en uforpligtende snak.