Bolighandel

 

Har du fundet drømmeboligen, så anbefaler vi, at du tager en uvildig boligadvokat med på råd. Alle advokater hos BORCH Advokater er medlem af Danske BOLIGadvokater, hvilket er din garanti for faglig og uafhængig rådgivning.

 

Vores mangeårige erfaring med bolighandler sikrer, at du får den bedste rådgivning, og det bedste grundlag for at træffe beslutning om køb af bolig. For at være medlem af Danske BOLIGadvokater er der krav om, at vi deltager i relevant efteruddannelse, hvilket er din sikkerhed for en god handel.

 

Det at købe bolig er for mange mennesker en af de største beslutninger, de kommer til at tage i deres liv. Der er mange aspekter i en bolighandel, og med BORCH Advokater som rådgiver, er du sikker på at komme hele vejen rundt, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op.

 

Læs mere om:

Advokatforbehold og fortrydelsesret
Tilstandsrapport og ejerskifteforsikring
Finansiering og økonomi

En ejendomshandel foregår typisk sådan her:

 

  • Indgåelse af købsaftale, dvs. købsaftalen skrives under. Vi anbefaler altid, at der skrives under med advokatforbehold og bankforbehold.
  • Når din boligadvokat har godkendt handlen, og fortrydelsesretten er udløbet sørger dit pengeinstitut for at betale 1. del af købesummen og stille bankgaranti for resten.
  • Handlen tinglyses.
  • Inden handlen afsluttes, udarbejdes refusionsopgørelse.
Close-up of handshake on bright sunny background

Inden advokatens godkendelse af handlen er der en lang række dokumenter og oplysninger, der skal gennemgås.Huseftersynsordningen, hvad indebærer det, og hvad har det af betydning? Skal der tegnes ejerskifteforsikring? Derudover er der en lang række dokumenter, for eksempel BBR-meddelelsen, energimærke og ejendomsdatarapporten.

 

Vi hjælper dig med at forstå oplysningerne og deres betydning, så du kan træffe den rigtige beslutning.

 

De fleste har allerede en dialog med deres bank om mulighederne for at få finansieret købet, og hvis ikke, så står vi naturligvis til rådighed for en drøftelse.

Vi hjælper dig også med at få overblik over økonomien i forbindelse med dit boligkøb. Hvad skal du eksempelvis forvente dig af ejerudgifter, og hvad med forbrug og vedligeholdelse.

 

At købe bolig er som nævnt en stor ting, der ikke nødvendigvis kun involverer dig selv. Vi tager derfor også en snak om dine eller jeres behov for at sikre hinanden, eksempelvis ved at oprette et testamente.

HUSK! Du er altid velkommen til at kontakte BORCH Advokater for en gratis og uforpligtende snak.

 

 

Kontakt os