Fun fact om Emily
Emily er bosiddende i Odense og er flyttet dertil grundet studiestart på jura.
Emily er oprindelig fra Vejle og havde tænkt, at hun skulle vende retur til det jyske efter hendes kandidateksamen. Hun er dog blevet så forelsket i Fyn – og særligt Odense – at hun har valgt at blive.
Fritiden bruges sammen med familien og venner. Herudover er hun glad for at løbe – men kan ikke prale med lange distancer, idet hendes sidste og eneste halvmaraton var i 2017 – men de kortere løbeture nydes i naturen med god musik i ørene, idet det altid giver god energi og godt humør.
Derudover har Emily en lille efterforsker i maven, og har en meget stor passion for alt hvad der har med true crime at gøre – herunder podcast, dokumentarer og bøger.
Emily elsker at rejse og opleve nye lande på forskellige måder, og har været på udveksling i USA, frivillig på et wildlife sanctuary i Costa Rica og senest en tur i Filippinerne med veninderne, hvor de udforskede Manilla og El Nido.