Når en person bliver ude af stand til at tage vare på sig selv, og ikke længere kan varetage kontakt til myndigheder eller visse praktiske forhold, opstår der ofte et behov for hjælp fra en pårørende. I den situation kan en erklæringsfuldmagt være en mulighed.
En erklæringsfuldmagt er en ordning, hvor en nær pårørende via en attest fra Familieretshuset, der giver mulighed for at hjælpe med udvalgte forhold på vegne af den berørte person. Ordningen er tænkt som et enklere alternativ til værgemål i situationer, hvor behovet for hjælp er opstået – eller som en midlertidig løsning i forbindelse med anmodning om værgemål, hvor behandlingstiden ofte er lang.
I praksis oplever vi dog ofte, at ordningen bliver misforstået – især når det gælder de økonomiske muligheder.
Hvad kan en erklæringsfuldmagt bruges til?
En erklæringsfuldmagt giver først og fremmest adgang til at hjælpe med personlige anliggender. Det kan f.eks. være kontakten til offentlige myndigheder, håndtering af sociale ydelser, klager og aktindsigt eller tiltrædelse af botilbud. Ordningen gør det muligt for pårørende at hjælpe, når den berørte person ikke længere selv er i stand til at tage vare på sine forhold – herunder håndtere kontakten til det offentlige.
Når det gælder økonomi, er mulighederne derimod meget begrænsede. En erklæringsfuldmagt giver typisk kun adgang til at håndtere visse løbende udgifter – f.eks. betaling af husleje eller plejebolig, skat, el, vand og varme samt eksisterende forsikringer og abonnementer.
Derimod giver ordningen hverken adgang til netbank eller mulighed for at indgå nye aftaler eller foretage større økonomiske dispositioner. I praksis betyder det, at mange pårørende bliver overraskede over, hvor snæver ordningen faktisk er.
Hvem kan få en erklæringsfuldmagt?
Ordningen er målrettet nære pårørende. Det vil typisk være en ægtefælle, et barn, en forælder eller en søskende, men også en samlever eller andre nærtstående kan i nogle tilfælde komme i betragtning.
Familieretshuset vurderer i hver enkelt sag, om betingelserne for at udstede attesten er opfyldt. I den forbindelse skal der blandt andet indsendes en erklæring fra den pårørende, en privat straffeattest samt enten samtykke fra den berørte person eller en lægeerklæring, der dokumenterer, at den berørte, ikke er i stand til at tage vare på sig selv og sine forhold.
Forholdet til fremtidsfuldmagt og værgemål
En erklæringsfuldmagt kan ikke udstedes, hvis der allerede er etableret værgemål for samme forhold, eller hvis en fremtidsfuldmagt er sat i kraft. Hvis der senere etableres værgemål eller en fremtidsfuldmagt aktiveres, bortfalder erklæringsfuldmagten automatisk.
Det betyder også, at ordningen ofte fungerer som en midlertidig løsning i situationer, hvor behovet for hjælp er opstået her og nu.
En løsning - men sjældent den langsigtede
En erklæringsfuldmagt er ikke en fuldmagt i almindelig forstand og giver kun adgang til en begrænset del af den berørte persons forhold. Ordningen kan derfor være en praktisk hjælp i nogle situationer, men den løser sjældent alle de udfordringer, der kan opstå, når en person mister evnen til selv at varetage sine forhold.
Hvis der er behov for en mere langsigtet løsning, hvor en pårørende skal kunne hjælpe bredere med både personlige og økonomiske forhold, vil en fremtidsfuldmagt i mange tilfælde være en mere robust løsning.
