Menu

Erhvervsejendomme og projektudvikling samt administration

SKAL DER HANDLES ELLER BYGGES?

BORCH Advokater har medvirket til utallige overdragelser af fast ejendom indenfor både erhverv, udlejningsejendomme og landbrug.

Vi kender faldgruberne, og vi ved, hvad der skal fokuseres på.

Særligt køb og salg af udlejningsejendomme er et af vores specialområder, og her har vi ikke alene mulighed for at rådgive om de juridiske aspekter, men også om de økonomiske, herunder i forhold til afkast og vurdering af lejeindtægter.

BORCH Advokater har også erfaring som rådgiver i forbindelse med projektering af byggerier og hjælper også gerne i den forbindelse.

TÆnK PÅ OS, HVIS DU ØNSKER EN RÅDGIVER:

ERHVERVS- OG BOLIGUDLEJNING

BORCH ADVOKATER har  hjulpet adskillige erhvervsudlejere og erhvervslejere i forbindelse med indgåelse af lejekontrakter, ligesom vi også har hjulpet boligudlejere med formulering af lejekontrakter og andre forhold vedrørende boliglejemål. 

Lejelovgivningen er utrolig kompleks, og det er ikke nogen nem opgave at være udlejer i dagens Danmark. Man kan som udgangspunkt ikke bare fastsætte lejen, som man vil, og man skal også være utrolig opmærksom, når en lejer fraflytter.

Det er derfor vigtigt, at du som udlejer allierer dig med en rådgiver, som ikke bare har forstand på lejelovgivningen, men også de praktiske faldgruber man som udlejer skal være opmærksom på.

Det samme gør sig gældende for erhvervslejeren, og måske særligt for den erhvervsudlejer, som lejer ud for første gang.

Kontakt derfor BORCH Advokater, hvis du er i tvivl, og gerne inden lejekontrakten er underskrevet. På den måde er du mere sikker på, at du får det resultat, som du ønsker.

Tinglysning af skøde

Administration

BORCH Advokater administrerer en del lejemål for private udlejere, og vi hjælper også gerne dig. 

Vi har en bred erfaring med administration, og vi er derfor også medlem af Ejendomsforeningen Danmark. Det betyder bl.a. også, at vi opfylder ejendomsforeningens etiske normer for administration.

Vores administration kan skrues sammen på mange forskellige måder alt afhængig af, hvad dine ønsker er.

Vi kan derfor tilbyde alt fra en full-service administration inkl. ind- og fraflytningssyn til en mindre version, hvor vi f.eks. blot kontrollerer huslejeindbetalinger og udsender forbrugsregnskaber.

Vi administrerer også andelsboligforeninger og private ejerforeninger, så hvis du er repræsentant for en andelsboligforening eller en ejerforening, er du også velkommen til at kontakte os med henblik på et tilbud.

Husk, du er altid velkommen til at kontakte os for en drøftelse af mulighederne.

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.