Gratis juridisk hotline i forbindelse med regeringens virusinddæmningsprogram for private virksomheder

 

 

BORCH Advokater bakker op om de tiltag, som regeringen har iværksat for at få inddæmmet den virus, som nu har ramt ikke bare Danmark, men hele verden.

 

Vi bakker dog også op om det sydfynske erhvervsliv og de udfordringer, som mange små og mellemstore virksomheder kæmper med lige nu.

 

Vi har derfor besluttet at stille vores viden og erfaring vederlagsfrit til rådighed for alle lokale små og mellemstore virksomheder. Vi opretter i den forbindelse en telefonisk hotline, hvor vi tilbyder at besvare de mest generelle spørgsmål, som trænger sig på i det sydfynske erhvervsliv i forbindelse med den igangværende virus inddæmning. Det kan være spørgsmål om personalejura, kontrakter og afbestillinger, og konsekvenserne ved en lukning. Herudover vil vi også forsøge at give et overblik over de hjælpepakker, som regeringen lige nu arbejder med at få gennemført.

 

Det er vores forhåbning, at vi med dette initiativ kan være med til at få skabt klarhed over mulighederne og vejlede i forhold til at få sat gang i de rigtige processer.
Hvis den gratis hotline har interesse for dig og din virksomhed, kan du ringe nu på tirsdag den 24. marts i tidsrummet fra kl. 8.30 – 16.00 på telefon 62 21 01 01.

 

Er vores advokater optaget, når du ringer, tager vores personale imod en telefonbesked, og så ringer vi dig op, når vi er ledige. Det gør vi indtil alle er blevet kontaktet.

 

 

Med venlig hilsen
BORCH Advokater