Menu
Borch Advokater A/S Østre Havnevej 2. 4 sal, 5700 Svendborg Telefon: +45 62 21 01 01 CVR-nr. 29414610 post@borch-advokater.dk

2024 hos Borch Advokater: Et år tæt på livet

2024 har været et år, hvor vi har haft fart på. Vi har som virksomhed taget store skridt i vores ambition om at være en nærværende og engageret samarbejdspartner, der gør jura tilgængelig og relevant for vores klienter.

forfattet af

Jacob Brakow

Vi er drevet af at skabe en kultur, der omfavner og udvikler hele mennesker

Et år tæt på livet

Året lakker mod enden, og hos Borch Advokater ser vi tilbage på et 2024 fyldt med udvikling, nye initiativer og en styrkelse af vores fællesskab – både internt og i de lokalsamfund, vi er en del af.

2024 har været et år, hvor vi har haft fart på. Vi har som virksomhed taget store skridt i vores ambition om at være en nærværende og engageret samarbejdspartner, der gør jura tilgængelig og relevant for vores klienter. Men året har også budt på mange menneskelige øjeblikke, som gør os stolte af team Borch.

Nyt strategisk fundament og visuel identitet

I maj måned lancerede vi vores nye strategi, Tæt på livet. Den afspejler vores ønske om at sætte mennesket i centrum, hvad enten det gælder kolleger eller klienter. Med det fulgte en ny visuel identitet, et opdateret website og seks personlige film, der giver et indblik i vores tilgang til jura og relationer.

Stærke præstationer og menneskelige milepæle

2024 bød på mange stolte øjeblikke, bl.a. kunne Line, efter mange års dedikation og hårdt arbejde, kalde sig advokat. En titel, der vidner om hendes passion og evne til at gøre en forskel – noget, vi værdsætter højt hos Borch.

Et år med lokal forankring

Vores engagement i lokalsamfundet har som altid været en hjørnesten i vores arbejde. Vi har fortsat vores tætte samarbejde med blandt andre Svendborg Forenede Boldklubber, GOG, Svendborg Rabbits og Borgerforeningen Svendborg Teater. Deres arbejde gør en stor forskel lokalt, og vi glæder os til at fortsætte som en del af det lokale samarbejde i 2025.

 

En international vinkel på søret

2024 bød også på faglig fordybelse. Sarah deltog på Maritime Law Academy i Cambridge, hvor hun udvidede sin indsigt i søret og shipping. Vi ser frem til at bruge denne viden aktivt i vores arbejde med nye sager inden for området i det kommende år.

Nyt kontor og nye kolleger

I december kunne vi slå dørene op til vores nye kontor i Nyborg – noget vi har glædet os meget til, for dermed kommer vi endnu tættere på klienterne i området. Samtidig har vi budt flere nye ansigter velkommen i 2024. Hver og én har bidraget til at styrke vores fællesskab både fagligt og socialt.

Nye tiltag i 2025: Velkommen til Alexander

2025 bliver også et år med nye ambitioner. Vi ser frem til at byde Alexander velkommen som vores nye CFO. Hans opgave bliver at optimere og strukturere driften og sikre, at vi fortsætter med at udvikle os som en effektiv og moderne organisation, der kan levere på højeste niveau for både vores klienter og kolleger.

Tak for 2024 – vi ser frem til 2025

Tak til alle vores klienter, samarbejdspartnere og kolleger, der har været med til at gøre 2024 til et år fyldt med udvikling, glæde og stærke relationer. Vi glæder os til at tage hul på 2025 med nye mål og fælles ambitioner.

Men inden vi når så langt, går hele team Borch på velfortjent juleferie. Vi er tilbage på kontoret d. 2. januar.

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

forfattet af

Jacob Brakow

Fortsæt læsningen

Se alle nyheder

01

Tæt på Alexander

Et nyt år bringer nye muligheder, og hos Borch starter vi 2025 med en spændende nyhed: Vi har fået vores første CFO! Det er en funktion, vi længe har kunnet mærke behovet for, og med Alexander ombord ser vi frem til at styrke vores fokus på økonomi, drift og struktur.

02

Et nyt kapitel i Nyborg

Vi sætter ind for at skabe en reel og vedvarende tilstedeværelse i Nyborg, der gavner både vores medarbejdere og klienter. Fra december 2024 kan vi byde velkommen i vores nye lokaler på Baggersgade 3.

03

Gode råd til handel over grænser

International handel åbner for spændende muligheder, men det kan også være en kompleks proces med juridiske og praktiske udfordringer. Få vores gode råd til, hvad du skal være opmærksom på ved handel over grænser.